Hurtig og effektiv væggelusbekæmpelse
Hos Anticimex udfører vi hurtig og effektiv væggelusbekæmpelse. Vi anvender damp til bekæmpelse af væggelus, som er en giftfri og virkningsfuld metode, der både er bedre for dig og miljøet. På den måde behøver du ikke blive genhuset, når vi bekæmper væggelusene, ligesom vores giftfri behandling har desuden en kortere behandlingstid end den traditionelle giftbekæmpelse. Vi hjælper både private, boligselskaber, hoteller og mange andre med bekæmpelse af væggelus.
Hvad koster en bekæmpelse af væggelus?
Der er flere faktorer, der spiller ind på prisen for en bekæmpelse af væggelus, som f.eks. omfanget af væggelusangrebet og boligtypen. Der kan nemlig være stor forskel på, hvor meget det kræver at behandle for et væggelusangreb, alt efter om det er i et enkelt værelse, i en lejlighed, et hotelværelse eller i et hus eller sommerhus.
Sådan foregår en væggelusbekæmpelse
Før behandling mod væggelus skal du huske følgende
Inden behandlingen mod væggelus påbegyndes, er det vigtigt, at værelserne er rengjorte og ryddelige, så teknikeren kan komme til at udføre behandlingen mod væggelus.
For at sikre et optimalt udbytte af behandlingen, skal du sørge for følgende:
- Generel oprydning så alle rum, som skal behandles, er ryddelige og tilgængelige
- Støvsug grundigt ved sengen og langs paneler (husk at smide støvsugerposen ud efterfølgende)
- Inficeret bohave fjernes og behandles
- Inficeret sengetøj og beklædningsgenstande vaskes ved min. 60°C eller indfryses ved -18° C i minimum 72 timer (tøjet skal være løst-pakket). Læg det i tætsluttende poser efterfølgende
Efter behandlingen mod væggelus
For at sikre et optimalt udbytte af behandlingen, skal følgende forholdsregler overholdes:
- De opsatte detektorer må ikke fjernes eller beskadiges
- Borde og flader, der kommer i kontakt med fødevarer, skal aftørres med en fugtig klud
- Rengøring begrænses til et absolut minimum i de behandlede områder i en uge
- Hold vasket og uvasket tøj adskilt, f.eks. i tætlukkede poser
- Der må ikke sættes noget ind i rummet, som ikke har fået behandling og er tjekket.
Det er ikke altid nok med én behandling mod væggelus, og der kan derfor være brug for en opfølgende behandling.
Der skal kun en enkelt væggelus til at starte det hele op igen.
Jo længere tid du har væggelus, jo større er sandsynligheden for, at du også "smitter" andre, hvilket gør det endnu sværere at bekæmpe væggelusene.
Derfor er det vigtigt at handle så hurtigt som muligt.
Væggelusbekæmpelse i lejeboliger og boligforeninger
Væggelus i hjemmet er meget generende, og derfor skal bekæmpelsen igangsættes så hurtigt som muligt. Bor du i en lejebolig, har du pligt til at informere din udlejer, hvis du har en mistanke om væggelus. Det er nemlig udlejeren, som er ansvarlig for, at bekæmpelsen finder sted. Hvis du ikke oplyser din udlejer om problemet, og væggelusene spreder sig til andre boliger i boligforeningen, kan du risikere selv at blive gjort erstatningsansvarlig.
Er der væggelus i en lejlighed, er det ofte nødvendigt at igangsætte væggelusbekæmpelse i alle omkringliggende lejligheder, da de problematiske skadedyr kan sprede sig langs rørene fra lejlighed til lejlighed.
Når der igangsættes en behandling ét sted, vil væggelusbestanden forsøge at sprede sig og flytte væk til andre steder. Bekæmpelsen af væggelus skal derfor foretages hurtigt og omfattende, så skadedyrene ikke bare flytter placering.
Anticimex hjælper gerne med bekæmpelse af skadedyr i boligforeninger og sørger for en effektiv bekæmpelse af væggelus med de rigtige metoder.
Symptomer på væggelus
Væggelus er også kendte under det engelske navn “bed bugs”, da de typisk opholder sig i senge og sengetøj. De kan være svære at opdage om dagen, da væggelus er lyssky dyr og typisk kun kommer frem om natten i søgen efter føde, herunder blod fra mennesker. Vågner du derfor op med små bid, der klør og generer, kan det meget vel være fra væggelus. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på væggelusens bid. Nogle reagerer voldsomt, mens andre ikke oplever så store gener. Uanset hvad er væggelusene ikke nogle, man har lyst til at dele sit hjem med, og de skal bekæmpes så hurtigt som muligt.
Har væggelusene fået lov til at vokse sig store, vil du ofte kunne spotte tydelige sorte og blodige ekskrementer fra dem. Det er ofte i revner og mørke steder, at væggelusene trives. Derfor skal du både tjekke bagsiden af skabe, billeder, løst tapet og andre gemmesteder som sprækker samt lister og paneler.
Oplever du symptomer på væggelus, så tøv ikke med at kontakte Anticimex. Vi sørger for en hurtig og effektiv skadedyrsbekæmpelse, så du slipper af med de generende lus.