Go to main content
Skadedyrspartner fødevareproduktion

Sådan vælger du den rigtige partner til skadedyrssikring af din virksomhed

Vælg et licenseret og certificeret firma

Ethvert legitimt skadedyrssfirma skal være medlem af en national skadedyrsbekæmpelsesorganisation og have godkendelser, der tillader både teknikere og kvalitets- og sikkerhedsafdelingen at håndtere biocider mod skadedyr.

Medlemskab af internationale skadedyrsbekæmpelsesorganisationer som for eksempel CEPA – Confederation of European Pest Management Associations – er en stor fordel, da det garanterer professionalisme og international udveksling af best practice den for branchen.

Så før du træffer hastige beslutninger, skal du ikke være bange for at stille skadedyrsfirmaet spørgsmål:

  • Hvor længe har de været i branchen?
  • Hvilke certificeringer og licenser har firmaet og teknikerne?
  • Hvilke slags regler og kommercielle standarder er de vant til at arbejde med hos andre kunder?
  • Har teknikerne de rette certificeringer til at arbejde under visse forhold? Arbejde i højder, VCA, jagttegn, osv.
  • Er deres fælder dyrevenlige? 'NoCheRo-vejledningen er en test til at bestemme, om en fælde er dyrevenlig. Vores Anticimex SMART-fælder har bestået denne test.

Gennemsigtighed og garantier

Før du underskriver en kontrakt eller laver en aftale om enhver form for service, er det en god ide at overveje følgende:

  • Hvilke forholdsregler skal der træffes før og efter behandlingen?
  • Hvilken garanti tilbyder firmaet for deres forskellige services?
  • Er der en kundeserviceafdeling, jeg kan kontakte, hvis jeg er utilfreds med den leverede service?
  • Hvor gennemsigtigt er skadedyrsbekæmpelsesfirmaet om de biocider og kontrolmetoder, de anvender?

Hvis firmaet er tilbageholdende med at give oplysninger eller ikke deler noget, kan det være et rødt flag. Derudover er det vigtigt at gennemgå vilkår og betingelser, da de vil give dig forsikring om resultatet af servicen.

Det er også vigtigt at gennemgå, hvad der forventes af dig i en kontrakt. Du kan ikke antage, at skadedyrsfirmaet vil skabe et 100% skadedyrsfrit miljø, hvis du ikke følger deres anbefalinger.

Forsikring og dækning af skader

Uheld sker. Ethvert skadedyrsbekæmpelsesfirma kan begå en fejl fra tid til anden, men det er mere vigtigt, hvordan de håndterer den skade, der er sket på bygningen og/eller ejendommen. Så sørg for at stille dem følgende spørgsmål:

  • Hvad sker der, hvis min ejendom eller udstyr bliver beskadiget?
  • Hvilken forsikring tilbyder I?

(Inter)national eller lokal dækning

Søger du en partner, der kan dække flere afdelinger på tværs af regioner, lande eller globalt? Eller foretrækker du en lokal leverandør, der taler dit sprog og kontaktes når som helst?

Hos Anticimex kombinerer vi international og lokal dækning.

Vi er en international virksomhed med en filialstruktur, hvor hver filial opererer som en lokal virksomhed – men med adgang til den viden, teknologi og de værktøjer, som kun en større organisation kan tilbyde. Vi har et stort feltteam, arbejder tæt sammen med hver filial samt lokale teknikere, der udelukkende dækker dit lokaæområde.

På den måde får du det bedste af begge verdener: bred dækning, fremragende kundeservice og en fast kontaktperson, der forstår dine behov.

Mund til mund

Spørg. Tal med branchekolleger, venner, naboer eller familiemedlemmer, der har brugt firmaet. Overvej også at læse online anmeldelser og følge virksomheden på Google eller LinkedIn, for at lære mere om dem.

Dokumentation- og rapporteringskapacitet

For kvalitets- og fabrikschef er robust dokumentation og rapportering afgørende for revisioner og løbende compliance. Derfor kan det være afgørende for virksomheden at vælge en skadedyrsspartner med avancerede dokumentationskapacitet.

Sig farvel til tunge ringbind, og kig i stedet efter en online portal, der giver nem adgang til vigtige oplysninger og er tilgængelig 24/7. Det forenkler compliance-opgaver og strømliner kommunikationen med besøgende inspektører.

Gå videre end en simpel forhåndsvisning. Bed om en live demonstration af portalen, og sørg for, at den stemmer overens med dine eksisterende rapporteringsprotokoller og compliance-krav. Dette kan omfatte detaljer såsom:

  • Liste over alle anvendte biocider
  • Kontrakt- og kundeoplysninger
  • Forebyggende rådgivning
  • Certificeringer og kvalifikationer hos personalet
  • Besøgsrapporter
  • Grundplaner
  • Historiske data

Dokumenteret erfaring og tilpassede løsninger

Erfaring er afgørende inden for skadedyrsbekæmpelse – især for virksomheder som din. Din ideelle partner bør have dokumenteret erfaring i din branche, kunne håndtere lignende skadedyrsudfordringer og navigere i relevante regler. Deres ekspertise skal dække de specifikke miljøer, du opererer i, hvad enten det er fødevareforarbejdning, lagre eller farmaceutiske laboratorier.

Din partner bør kunne demonstrere erfaring med en kombination af forebyggelse, overvågning og målrettede bekæmpelsesmetoder for at minimere kemikaliebrug og sikre en langsigtet løsning.

Endelig bør du ikke undervurdere værdien af kendskab til kommercielle standarder. Vælg en partner, der er fortrolig med branchevejledninger og best practices, så deres løsninger passer problemfrit ind i dine operationelle og lovgivningsmæssige krav.

En erfaren skadedyrsbekæmpelsespartner giver dig ro i sindet, fordi du ved, at du samarbejder med et team, der forstår dine behov og leverer skræddersyede løsninger for garanteret succes.

Prisfastsættelse

Det er naturligt at ønske at få den højeste kvalitet af service til en rimelig pris. Hvis du er usikker på priserne, kan du kontakte flere skadedyrsfirmaer og fastslå, hvad du ønsker i en kontrakt.

Det er vigtigt at sammenligne på fair vilkår. Her er nogle af de faktorer, der påvirker prisen på en kontrakt:

  • Skadedyrstype
  • Størrelse på faciliteten/faciliteterne
  • Antal medarbejdere, arbejdsgange og arbejdstider
  • Digital overvågning eller traditionel metode
  • Nødtjenester og weekendservice
  • Udgangssituation: Er der et eksisterende skadedyrsangreb, der kræver akut indsats?
  • Tendens- og prædiktiv analyse
  • Online rapportering
  • Kvalitetssupport under revisioner
  • Sikringsforanstaltninger
  • Træning og bevidsthed

Vær forsigtig med skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, der…

Selvom mange fokuserer på prisen, garanterer lave omkostninger sjældent høj kvalitet. Vær særligt forsigtig med firmaer, der:

  • Bekæmper beskyttede dyrearter (f.eks. husmår, humlebier, bier osv.)
  • Lover, at én behandling kan løse alle skadedyrsproblemer
  • Bruger gift uden omtanke – lovgivningen begrænser anvendelsen af giftige stoffer
  • Ikke yder support under audits
  • Fokuserer på bekæmpelse frem for at identificere og løse de underliggende årsager.

Anmod om en SMART risikoanalyse af din virksomhed i dag

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44