Få ro i maven med kontinuerlig overvågning
Traditionelle metoder muliggør kun "overvågning", når en tekniker fysisk inspicerer faciliteterne, eller når en medarbejder opdager tegn på skadedyr. Det giver skadedyr fri mulighed for at bevæge sig ubemærket rundt.
Vores SMART-system leverer 24/7 overvågning via et netværk af intelligente fælder, sensorer og kameraer, der registrerer skadedyrsaktivitet samt temperaturændringer. Enhederne er strategisk placeret i svært tilgængelige områder, steder med lidt eller ingen menneskelig trafik, og højrisikoområder for skadedyr.
Denne indsigt i svært tilgængelige områder giver en mere grundig vurdering af hele virksomheden, så ingen potentielle skjulesteder for skadedyr forbliver uopdagede. Det gør det muligt at identificere kritiske områder med høj skadedyrsaktivitet og reagere øjeblikkeligt på ændringer i skadedyrsadfærd.
Hurtigere respons
Vores 24/7 overvågningssystem gør det muligt at reagere hurtigt på de første tegn på skadedyr og løse problemet, før det udvikler sig.
Dette er en markant forskel fra den traditionelle, reaktive tilgang til skadedyrsbekæmpelse. Med SMART skifter vi fokus til forebyggelse samt hurtig indsats ved de første tegn på skadedyr – i stedet for en forsinket reaktion på en allerede etableret skadedyrspopulation.
Overvågning giver også indsigt i sårbare eller fremvoksende hotspots. Det betyder, at vi kan anbefale forebyggende foranstaltninger, ændre fældernes placering og målrette vores indsats dér, hvor skadedyrene er. Resultatet? Problemfri skadedyrsbekæmpelse for dig.
Miljøvenlig
Anticimex SMART hjælper dig med at opfylde din virksomheds bæredygtighedsmål.
Da vores fælder ikke indeholder gift, behøver du ikke bekymre dig om biocider, der siver ned i jorden og påvirker miljøet.
Derudover består vores SMART-systemer af flerfangstfælder, hvilket betyder, at de kan foretage flere fangster. Vi behøver derfor ikke at køre ud ved hvert signal, hvilket reducerer CO₂-udledning fra unødvendige bilture.
Ved at implementere bæredygtige metoder til skadedyrsbekæmpelse udviser din virksomhed miljøansvarlighed, ligesom I fremmer sundhed og sikkerhed, sikrer lovgivningsmæssig overholdelse og styrker jeres omdømme. Dermed kan I potentielt opnå langsigtede økonomiske fordele.
SMART risikoanalyse
Før vi installerer SMART-systemet, udfører vi en grundig analyse på stedet. Analysen inkluderer en visuel inspektion af bygningen og dens omgivelser, interviews og en gennemgang af historiske data.
Vi bruger derefter vores viden om skadedyrssikring til at identificere højrisikoområder for at kunne målrette vores strategi til disse områder. En god start vil hjælpe os med hurtigt at få dit skadedyrsproblem under kontrol.
Ingen kemisk forurening i produktionen
Tidligere, når der blev sprøjtet mod fluer eller møl, skulle hele faciliteten dækkes med plastik for at forhindre kemikalier i at forurene produkter, medarbejdere og råvarer. I nogle tilfælde måtte produktionen endda midlertidigt stoppes.
Med ikke-giftig skadedyrsbekæmpelse er det ikke længere nødvendigt. Produktionen kan fortsætte 24/7 uden afbrydelser, da der ikke er nogen risiko for kemisk forurening med vores varmebehandlinger og mekaniske fælder.
Sådan forhindrer du skadedyrsangreb i fødevareindustrien
Forebyggelse og overvågning er essentielt for at undgå fejlslagne revisioner og skader på produktionen. Sikkerhedsreglerne i FMCG-industrien er strenge, og der er ikke noget, der hedder for meget årvågenhed.
Det er afgørende at fremme en kultur med kontinuerlig forbedring af skadedyrsstrategien i din virksomhed. Gennemgå og evaluér periodisk effektiviteten af eksisterende strategi, identificér områder til forbedring og implementér nødvendige ændringer for at forbedre indsatsen for skadedyrsforebyggelse.
Overholdelse af industristandarder og -lovgivning er afgørende for at beskytte virksomhedens omdømme og sikre forbrugernes tillid til produkternes kvalitet og sikkerhed.
> Læs mere om forebyggelse af skadedyrskontaminering i fødevareindustrien
Sikkerhed og gennemsigtighed
- Ro i sindet: Ikke-giftige løsninger minimerer sundhedsrisici for familier, kæledyr og medarbejdere.
- Forbedret indendørs luftkvalitet: Ingen skadelige kemikalier betyder et sundere og sikrere arbejdsmiljø.
- Medarbejderengagement: Medarbejdere føler sig mere trygge på arbejdspladsen, da de ved, at de ikke vil støde på uønskede besøgende eller forurenede hotspots. De føler sig også mere sikre, da der ikke er luftbårne forurenende stoffer.
- Ingen døde skadedyr, der tiltrækker andre: Giftige løsninger får ofte gnavere til at dø lidt senere på ukendte steder, for eksempel i isoleringen mellem ydre og indre vægge. Det tiltr ækker andre skadedyr som fluer eller maddiker. Vores SMART-fælder virker øjeblikkeligt.
Den skadedyrspartner, du har brug for
Kvalitets- og facilitetschefer står over for store udfordringer med at beskytte letfordærvelige fødevarer mod skadedyrsangreb.
Mange brancher har nultolerance over for skadedyr og oplever øget kontrol gennem eksterne inspektioner og audits.
Modstridende tendenser som reduceret afhængighed af restpesticider og stigende efterspørgsel efter uforfalskede, pesticidfri fødevarer udgør store udfordringer.
Skadedyrsbekæmpelse er en væsentlig udfordring for FMCG-industrien, især på grund af store, komplekse produktionsfaciliteter med mange sårbare områder.
Hos Anticimex har vi erfaringen, den lovgivningsmæssige viden og de mest avancerede systemer til skadedyrsforebyggelse, der sikrer, at du kan bestå revisioner uden problemer – så du kan fokusere på det vigtigste.
Hvad er Integrated Pest Management (IPM)?
Integrated Pest Management er en holistisk og proaktiv metode til bæredygtigt at forebygge, kontrollere og eliminere skadedyr. Det går kort fortalt ud på at alle, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, skal forebygge og begrænse forekomsten af skadedyr på en måde, hvor man minimerer brugen af pesticider. Dermed sikres en mere bæredygtig og effektiv håndtering af skadedyrsproblemer.
IPM kaldes på dansk "integreret plantebeskyttelse" og er en forkortelse af den engelske betegnelse "Integrated Pest Management" - forkortet IPM.
Integrated Pest Management er en del af EU's rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider.