Rotte

Rotter

Rottens historie

Den brune rotte kom til Danmark i starten af 1700-tallet med Zar Peter Den Stores skibe til København. Den har en utrolig tilpasningsevne, og med datidens åbne kloakrender og baggårde med husdyr og foder, samt gode skjulesteder, etablerede den brune rotte sig hurtigt og der gik ikke lang tid, før rotten var udbredt i det meste af Europa.

I dag har vi helt andre kloaksystemer, men den brune rotte har tilpasset sig og lever i bedste velgående. Rotterne finder sine redepladser i tørre, døde ledninger, og den graver sig gerne ud i jorden, hvis den støder på defekter i kloakken i form af manglende afpropning eller materialebrud. Derfor ser vi også rotter over jorden.

Rotterne skaber problemer, når de æder og tilsviner fødevarer og foder. De ødelægger også bygninger og elinstallationer med deres evindelige gnaven, og det kan forårsage brande. Desuden er rotter farlige smittespredere, som via deres urin og ekskrementer kan overføre dødelige sygdomme.

I starten var bekæmpelsen af rotter overladt til den enkelte person, men det viste sig at være fuldstændig utilstrækkeligt. Derfor igangsatte man en mere målrettet indsats med indførelse af den første rottelov i 1907.

Derfor skal rotter bekæmpes

Rotter tænder vokser hele livet, og derfor gnaver rotterne i alt hvad de kan komme i nærheden af. Derved ødelægges inventar, elektriske installationer og andet. Derudover bærer rotter på en lang række sygdomme, som er farlige for mennesker.

Det medfører store økonomiske og helbredsmæssige omkostninger, og derfor gælder det om at forebygge og bekæmpe rotter.

Den brune rotte lever overalt i verden. Den kommer oprindeligt fra Østasien, og herfra spredte den sig til resten af verden. I dag er det den brune rotte, som man primært ser i Danmark. Den har nemlig en langt bedre evne til at tilpasse sig end den sorte rotte. I byerne lever rotterne primært i kloakker og spildevandsledninger, men de kan også holde til ved boliger, lagerbygninger eller stalde.

Sådan minimerer du risikoen for at få rotter

Det er altid bedre at forebygge end at bekæmpe, og der er nogle forholdsregler, du kan tage for at forhindre, at rotter kommer ind i din virksomhed.

  • Sørg for, at der ikke er huller i din bygning, som rotterne kan komme ind af
  • Ryd op i og omkring din bygning, så rotterne ikke har nogle gemmesteder
  • Lad være med at fodre fugle
  • Hold døre, porte og vinduer lukkede.

Læs flere gode råd til at undgå rotter her i vores tjekliste til sikring mod rotter.

Intelligent rottebekæmpelse uden brug af gift

Lad os hjælpe dig af med dine rotteproblemer - kontakt os

Har du brug for at gjort noget effektivt mod rotter i din virksomhed? Så lad Anticimex hjælpe dig. Ring til os på 69 15 17 44 eller brug kontaktformularen herunder.

Vælg land

    ring til os 69 15 17 44