Effektiv og giftfri rottebekæmpelse i kloaksystemet
Nyhed
90 % af alle rotteproblemer stammer fra kloaksystemet, som udgør rotternes naturlige habitat i byerne. Når der opstår skader eller brud på en kloakledning, kan rotterne gnave sig ud og trænge op til overfladen. Her forårsager de ofte store materielle ødelæggelser og derudover er de smittebærere af flere alvorlige sygdomme. Derfor er det afgørende at vælge den optimale løsning, for at sikre en effektiv bekæmpelse i kloakken.
150.000 rotter udryddet på 1 år
Traditionelle rottespærreløsninger kan holde en del nye rotter ude, men de løser ikke problemet med de rotter, som allerede bor og yngler i det indre kloaksystems faldstammer og tørre ledninger.
Den bedste og mest effektive måde at bekæmpe rotter i kloakken er med en løsning, der ikke blot forhindrer rotter i at komme ind, men også effektivt bekæmper dem, der allerede har etableret sig i kloaksystemet.
Anticimex Smart Pipe er en innovativ tilgang til rottebekæmpelse i kloaksystemet, og adskiller sig markant fra traditionelle mekaniske rottespærrer. I 2023 har vores Smart Pipe alene udryddet mere end 150.000 rotter i kloakker i Danmark. - Helt uden brug af gift!
Bekæmpelsen har fundet sted i boligforeninger, ved virksomheder og i byer, som har ønsket at sikre sig bedst muligt mod rotter.
Systematisk tilgang til rottebekæmpelse
Hvis man ønsker et kloakmiljø fri for rotter, kræver det, at man går systematisk til opgaven. Kloakken er ofte konstrueret over flere omgange, hvilket kan betyde knopskydninger, tørre stikledninger og eventuelle uproppede ledninger, som giver rotterne masser af levesteder.
Det første der skal ske er, at kloaksystemet i området kortlægges, så vi kan lave den bedst mulige bekæmpelsesplan. Når det er gjort, installeres Smart Pipes i udvalgte brønde, samt i skelbrønden. Herefter følger vi med i aktiviteten ved hjælp af data. På den måde ved vi præcist, hvor mange skud hver enkelt fælde har lavet og hvordan bekæmpelsen skrider frem.
Når bekæmpelsen er slut og rotterne udryddet, beholdes en Smart Pipe i skelbrønden. Dette gør man for at sikre, at rotter fra hovedkloaksystemet ikke kommer ind i det indre kloaksystem, som netop er ryddet for rotter.
Effektiv bekæmpelse og forebyggelse med Smart Pipe
Smart Pipe bruges både til bekæmpelse og forebyggelse af rotteproblemer. Den eliminerer rotterne i deres naturlige omgivelser, nemlig i kloakken. Når en rotte støder på en Smart Pipe-fælde, er der ingen vej udenom. Fælden virker uanset om rotten kommer fra den ene eller anden side, og på den måde muliggør den udryddelse af hele kloaksystemer for rotter. Dermed f år du altså ikke kun en innovativ teknologi, men også en pålidelig partner i kampen mod rotter i kloakken.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med både forebyggelse og bekæmpelse af rotter, så kom og mød os på Kloakmessen i Fredericia d. 25.-26. januar 2024. Vi står klar til at dele mere viden og demonstrere, hvordan Smart Pipe kan gøre en kæmpe forskel i både bekæmpelse og forebyggelse af rotter – effektivt og giftfrit.