Hele foråret og sommeren har hvepsene har travlt med at betjene hvepseboet. På et tidspunkt (typisk i slutningen af august er det ikke mere nødvendigt. Det er slut. Så nu kan de egentlig bare strejfe rundt – uden formål. Dronningen har forladt boet for at gå i hi indtil næste år.
Gæret frugt giver fulde og aggressive hvepse
Sensommer og tidligt efterår er sæson for nedfaldsfrugter, som falder ned og gærer. Dem går hvepsene ombord i. En konsekvens af dette er, at de bliver fulde og mere aggressive end tidligere. Derfor er de mere tilbøjelige til at være nærgående og at stikke.
Sådan minimerer du risikoen for, at blive stukket af en aggressiv hveps
Det er ikke muligt helt at udelukke risikoen for at blive stukket af en aggressiv hveps, men der er en række ting, som du kan gøre:
Forebyggelse er bedst
Det bedste middel er at forebygge. Konstaterer du i foråret/forsommeren, at du har fået et hvepsebo, så få det fjernet. Enten selv eller få os til at gøre det. Så vokser boet sig ikke stort. Derved reducerer du muligheden for, at ”dine” hvepse stikker dig senere på året.
Skru ned for parfumen
Hvepse har en rigtig god lugtesans. Dufter du som en blomstereng i solskin, tilsat sødme, vil hvepsene hurtigere færten af dig. Skruer du ned for duftene, er du ikke nær så udsat.
Dæk mad og drikkevarer til
Hvepsen er på jagt efter mad. Har du dækket et flot bord med alskens lækkerier, bliver hvepsene tiltrukket og vil sværme om dig og maden. Hvepse har nemlig en god lugtesans. Når du lægger låg på fødevarerne, kan de ikke på samme måde spore din mad. Måske er det lidt mindre hyggeligt, men hyggen ved en hvepsesværm og hvepsestik er endnu mindre.
Afledningsmanøvre for hvepsene
Skal I have familiefrokost på terrassen med alt hvad der til hører, kan I også lave en afledningsmanøvre. Stil noget sukkervand eller lignende et stykke fra, hvor I skal sidde. Så kan hvepsene hygge sig med det, mens I hygger med jeres frokost.
Bevar roen
Når hvepsene har besluttet sig for at være nærgående, så gælder det om at bevare roen. Forlad evt. området stille og roligt. Begynder du/I at slå ud efter dem, vil hvepsene blot blive endnu mere aggressive.
Læs også
Hvad sker der med hvepse om vinteren?
Bestil en bekæmpelse af hvepse hos Anticimex
Hvis du har fået nok af aggressive hvepse, kan Anticimex hjælpe dig. Skriv til os via kontaktformularen herunder eller ring til os på 69 15 17 44. Så sender vi en af vores teknikere til dig for at hjælpe dig af med dit hvepseproblem. Vi har teknikere i hele Danmark. Også i nærheden af dig.