Hvordan ser en husmår ud?
Husmåren (latin: Martes foina) er et lille rovdyr i mårfamilien. Den har små runde ører, grå-brun pels, en fyldig, busket hale, en lyserød snude samt hvid pels på halsen.
Husmåren kan ved første øjekast ligne skovmåren, som i øvrigt er fredet hele året rundt – der er dog nogle tydelige forskelle på de to mårarter. Den mest bemærkelsesværdige er halspelsen og snuden. For hvor husmåren altså har en hvid plet på halsen og en lyserød snude, har skovmåren en gul plet på halsen og en mørk snude.
En voksen husmår måler omkring 70 cm fra hoved til hale. Heraf udgør halen 25 cm. Hunnen vejer 900-1.900 gram, mens hannen vejer 1.300-2.300 gram.
Husmårens adfærd
Husmåren søger gerne ind i huset, når vejret bliver koldt. Her holder den især til på lofter, hvor den overvintrer og i nogle tilfælde føder unger.
Du er meget sjældent i tvivl om, at du har en husmår på besøg på loftet.
For det første vil du kunne høre den larme, da husmårer ofte larmer og rumsterer. Derfor vil man heller ikke være i tvivl om, at man har besøg af en mår, og ikke andre skadedyr som rotter, mus eller egern.
For det andet vil man bemærke en stærk lugt fra husmårens ekskrementer, som den normalt samler i et bestemt område. Ekskrementerne er 8-10 cm lange og 1-2 cm tykke, har en snoet form og indeholder rester af dens føde, som typisk inkluderer fjer, hår og knogler fra de dyr, den har spist.
Husmåren kan dog i nogle tilfælde skræmmes væk med støj og lys, da den er meget følsom over for høje lyde og stærk belysning. Du kan derfor prøve at skræmme den væk med høj musik eller en blinkende lygte, mens den er aktiv. Dog er tæven (husmår-hunnen) noget nær umulig at fordrive, hvis den har unger.
Forebyggelse er nemmere end bekæmpelse
Det er nemmere at forebygge end at bekæmpe måren. Hvis du vil undgå besøg af en husmår, er det vigtigt at sikre alle mulige indgangsveje for måren.
Undersøg taget for løse tagsten, sprækker ved skotrender eller åbninger ved vindskeder.
Sørg for at lukke alle huller, der er store nok til at en husmår kan klemme sig igennem – og der skal ikke meget til. Husmåren kan nemlig klemme sig gennem huller på størrelse med hønseæg.
Træer tæt på huset kan også give adgang, så trim grene eller opsæt et net omkring stammen. Du bør også sikre nedløbsrør – for eksempel med en krave, der forhindrer husmåren i at kravle op ad røret.
Husmåren kan forvolde skader på dit hus
Husmåren opholder sig primært på loftet mellem tag og isolering, og den bevæger sig sjældent ned i resten af huset.
Husmåren kan forårsage betydelige skader på isoleringen ved at kradse og løbe rundt, ligesom den kan beskadige dampspærren, hvilket kan føre til fugtproblemer. Husmårens ekskrementer og efterladte byttedyr kan desuden medføre lugtgener.
Almindelige forsikringer dækker sjældent skader forårsaget af måren, men mange forsikringsselskaber tilbyder en udvidet forsikringspakke, der kan dække skader fra både gnavere og mårer. Det er en god idé at tjekke din forsikring for at se, om denne type skade er dækket.
Hvad spiser en husmår?
En husmår spiser hovedsageligt kød. Det kan være mange typer af mindre pattedyr som gnavere og pindsvin, harekillinger, samt mindre fugle og deres æg. Mårer kan også finde på at spise frugter, bær og insekter.
Hvornår får husmåren unger?
Husmårerne parrer sig i sommermånederne, og ungerne fødes det følgende forår i marts eller april. Nogle kuld kan fødes så tidligt som februar. Der fødes ofte 2-3 unger, men en mår kan få helt op til 5 unger. Ungerne dier hos hunnen til hen på sommeren.
Mårer i Danmark
I Danmark findes der flere arter af mårer, nemlig husmåren og skovmåren. I selve mårfamilien findes der også Ilder, brud, lækat, mink, grævling og mårhund, men har du en mår på loftet af dit hus, vil det altid være husmåren.
Måren er udbredt i det meste af Danmark, men findes ikke på en række af de danske øer, som f.eks. Bornholm. Husmåren findes ikke i resten af de skandinaviske lande, men den lever i landende syd for Danmark.
Tidligere levede husmåren mest i små skove og ældre landhuse, men i dag er den ofte at finde i parcelhuse og sommerhuse, særligt i områder med åbne landskaber. Dette skift i dens opholdssteder skyldes sandsynligvis tilpasning til nye leveområder og let adgang til ly og mad i beboelsesområder.
69 15 17 44