Anticimex = Mod væggelus
Anticimex blev grundlagt i 1934 og var dengang et familieforetagende. Navnet stammer fra græsk og latin og betyder ”mod væggelus”, da væggelus var stor i Sverige på det tidspunkt.
På grund af fattige og svære leveforhold var cirka halvdelen af lejlighederne i Sverige plaget af væggelus.
Som noget ganske revolutionerende inden for skadedyrsbekæmpelse tilbød Anticimex en garantiaftale med lejlighedsejere om bekæmpelse af væggelus og senere hen kunne virksomheden tilbyde det samme med andre skadelige insekter samt rotter og mus.
Ideen med garantiaftalen var, at man til en fast årlig pris kunne sikre kunden, at denne ville være fri af skadedyr i ejendommen. Hvis vi af enkelte årsager blev nødsaget til at udvide bekæmpelsen, så skulle det ikke koste kunden ekstra penge. Denne forretningsidé har vi stadig i dag, hvilket karakteriserer vores høje kvalitet.
Anticimex som kvalitetssymbol
Med tiden kunne lejlighedsejerne med tydelighed se den store værdi i aftalerne og Anticimex’ udvidede deres tilbud til villa- og sommerhusejere. Ved enhver ejendom, hvor vi bekæmpede skadedyr, blev der sat et skilt op, som viste, at huset blev beskyttet imod væggelus igennem en aftale med Anticimex. Skiltet blev til et kvalitetstempel og indebar en øget værdi for udlejeren.
Husbukkens hærgen
I 40'erne og 50'erne var Anticimex fortsat førende inden for skadedyrsbekæmpelse, da svenskerne opdagede husbukkens hærgen. Mange trækonstruktioner i gamle bygninger var mere eller mindre ødelagt, og aviserne skrev løs om problemerne med husbukke.
I 1953 lancerede Anticimex en forsikring imod skader fra husbukke. Senere kom aftalen også til at omfatte hestemyrer, som også er en alvorlig ødelægger af konstruktioner.
Mere end bare skadedyrsbekæmpelse
I slutningen af 80'erne og i begyndelsen af 90'erne kom der en mere bevidst omtanke med miljøet i verden. Folk ønskede boliger uden skimmel og bakterier og på den måde begyndte Anticimex at inspicere husstande for problemer med fugt, råd og hygiejne.
Derudover opstod der også større krav fra befolkningen omkring fødevarehygiejne. Fødevarebutikker og restauranter ønskede vores hjælp for at opfylde kravene til egenkontrol. For at opfylde de kvalitetskrav, som en certificering indebærer, henvendte fødevarevirksomhederne til Anticimex, ligesom de industrier der leverede emballage til disse. Vi kunne hjælpe dem med checklister, inspektioner og forslag til forbedringer inden alvorlige skader indtraf. Her fik vi en ny rolle. Vi begyndte at medvirke i industriens eget kvalitetsarbejde og blev deres samarbejdspartner.
Anticimex uden for Sverige
Allerede i 1973 blev Anticimex til en international virksomhed, da man startede op i Norge, som var med til at samarbejde omkring opbyggelsen af de første ydelser inden for fødevarehygiejne.
Senere fortsatte ekspanderingen til Danmark, Finland, Tyskland og Holland. I dag findes Anticimex' services og ydelser i 21 lande.
I august 2016 trådte Anticimex ind på det nordamerikanske marked. I 2020 etablerede Anticimex sig i Cambodia.