Anticimex-metoden
Inspektion
De årlige inspektioner har til formål at kortlægge virksomhedens risiko for skadedyr.
Vores rådgivere inspicerer alle dele af virksomheden. Her kortlægges både aktuelle risici og potentielle risici. De aktuelle risici kan være huller, adgangsveje, manglende rengøring, forekomster af skadedyr osv.
Potentielle risici kan være en gennemgang af rutiner og processer som endnu ikke har givet skadedyr, men som, hvis de fortsættes, kan give udfordringer på sigt. Ligeledes vil rådgivere vurdere, om den nuværende løsning og sikring imødekommer den aktuelle risiko der er for skadedyr. Dette for at sikre, at virksomheden altid har den helt rigtige løsning.
Det hele summeres i en rapport med anbefalinger, som sendes til virksomheden.
Proofing
For at sikre virksomheden imod kommende udfordringer mod skadedyr, er det nødvendigt at reagere på de anbefalinger, der fremkommer fra inspektionen. Det kalder vi proofing.
Proofing kan f.eks. være at huller bliver lukket, at rutiner ændres, at hækken klippes, affald fjernes, returvarer håndteres anderledes, at der gøres rent i bestemte områder og at der sættes ekstra udstyr op i en periode, for at bekæmpe et potentielt stigende skadedyrsproblem. Proofing er således alle de nødvendige foranstaltninger der kan gøres, for at sikre en så lav risiko for skadedyr som muligt.
Monitorering
I vores verden vil der, uagtet niveauet af forebyggende tiltag og proofing, altid være en risiko for, at gnavere finder vej ind i virksomheden. De kan komme ind med vareleverancer, returvarer, pludseligt opståede huller i bl.a. kloak, gravearbejde hos naboen, nybyg osv. Ligeledes er det hos nogle virksomheder en umulighed at proofe sig ud af alt, grundet driftsmæssige eller økonomiske vilkår. Derfor er det vigtigt, at virksomheden overvåger de områder, som er kritiske for deres fremtidige virke. Dette kalder vi monitorering.
Monitorering af de steder, hvor vi som eksperter vurderer at gnavere vil tage ophold ved indtrængning, vil give en hurtig respons på udfordringerne.
Overvågningen sker i de områder, hvor gnaveren vil tage ophold. Det er typisk i områder, hvor der er ro og hvor mennesker ikke færdes til hverdag. Her har gnaveren ro til at danne sig et overblik over sit nye hjem, hvor der er vand og mad. Inden gnaveren formerer sig eller bliver husvant, så vil monitoreringen give os besked om, at der er aktivitet. Dette vil sikre en hurtig bekæmpelse.
En hurtig igangsat bekæmpelse af gnavere har mange fordele. Det mindsker bl.a. lukkedage, tilbagekaldelse af sendte varer, nedlukning af produktion og det sikrer, at omkostningen til bekæmpelsen holdes nede på et minimum.